Sådan læser du en simpel byggetegning – mål og noter

Udvendige mål – til at passe ind i et rum

Udvendige mål er de yderste mål på konstruktionen. Hvis du bygger en reol, der skal stå i en niche, skal du kende reolens udvendige højde, bredde og dybde. Det er disse mål, du måler op i rummet og overfører til tegningen.

På tegningen er udvendige mål typisk placeret uden for konstruktionen med målstreger, der peger på yderkanterne. De inkluderer altid materialetykkelsen. Hvis der står '600 mm' på en vandret målstreg, er det hele bredden af reolen fra venstre side til højre side.

Et typisk problem opstår, når du har en tegning, der viser en reol med udvendige mål, men du skal bruge indvendige mål til hyldeafstand. Forveksler du dem, ender hylderne med at være for brede eller for smalle. Derfor er det afgørende at vide, hvilket mål du kigger på.

Indvendige mål – til plads mellem hylder

Indvendige mål angiver det frie rum inde i konstruktionen. For en reol er det afstanden mellem siderne eller mellem hylderne. Når du skal beregne hyldeafstand, bruger du det indvendige mål – ikke det udvendige.

På tegningen er indvendige mål ofte sat med målstreger inde i konstruktionen, eller de er angivet med en note som 'indv. mål'. Hvis du ser to pile mod hinanden inde i en kasse, er det et indvendigt mål. Husk at trække materialetykkelser fra, hvis du selv skal beregne.

En almindelig fejl er at tro, at indvendige mål er det samme som lysningsmål (det frie rum mellem to sider). Men indvendige mål kan også referere til afstanden mellem hylder, så vær opmærksom på konteksten.

Sådan identificerer du, hvilke mål du skal bruge

Før du går i gang med at skære, skal du afgøre, hvilke mål der er relevante for dine beregnere. For hyldeafstand-beregneren skal du bruge den indvendige højde, antal hylder og hyldetykkelse. For ramme-beregneren skal du bruge udvendige mål og materialetykkelse.

På tegningen skal du kigge efter, om målene er markeret som 'udv.' eller 'indv.' Hvis der ikke står noget, kan du ofte se det på placeringen: målestreger uden for konstruktionen er udvendige, dem inden for er indvendige. Er du i tvivl, så mål selv på tegningen med en lineal.

Brug denne tjekliste: 1) Find de mål, der er relevante for din beregner. 2) Notér om de er udvendige eller indvendige. 3) Hvis du mangler et indvendigt mål, beregn det ved at trække materialetykkelser fra det udvendige. 4) Indtast de korrekte værdier i beregneren.

Eksempel: Tegning af en reol med mål

Forestil dig en tegning af en reol med målene: Udvendig bredde 900 mm, udvendig højde 1800 mm, materialetykkelse 18 mm. Inde i reolen er der 5 hylder med tykkelse 18 mm. Målstreger viser indvendig bredde 864 mm (900 - 2*18) og indvendig højde 1764 mm (1800 - 2*18).

For at finde afstanden mellem hylderne bruger du indvendig højde (1764 mm), antal hylder (5) og hyldetykkelse (18 mm). Beregneren giver en afstand på (1764 - 5*18) / 6 = 279 mm. Det er mellemrummet fra underkant af en hylde til overkant af næste.

Hvis du i stedet bruger udvendig højde (1800 mm), får du (1800 - 5*18)/6 = 285 mm, hvilket er 6 mm for meget. Over flere hylder bliver fejlen mærkbar.

Praktisk tjekliste til at læse en byggetegning

Inden du går i gang med at skære, gennemgå denne tjekliste:

1. Find de mål, der er relevante for dit projekt – udvendige mål til placering, indvendige mål til hylder eller skuffer.

2. Kontrollér om målene er i millimeter eller tommer. I Danmark er millimeter standard, men importerede tegninger kan bruge tommer.

3. Identificér materialetykkelsen – den står ofte i en note eller på snittegningen.

Almindelige fejl og hvordan du undgår dem

Fejl 1: At forveksle udvendige og indvendige mål. Løsning: Marker tydeligt på tegningen, hvilke mål du har brugt.

Fejl 2: At glemme at trække materialetykkelsen fra. Løsning: Beregn altid indvendige mål, hvis de ikke står på tegningen.

Fejl 3: At tro, at målestreger altid viser hele længden. Nogle gange viser de kun en del af konstruktionen. Løsning: Læs hele tegningen og notér, hvad hver målstreg refererer til.

Fejl 4: At overse noter som '2x' eller 'Ø 5'. Løsning: Læs alle noter grundigt, da de kan ændre på målene.

Fortolkning af målestreger og symboler

Målestreger er linjer med pile i enderne, der angiver den målte afstand. Tallet står typisk midt på stregen eller over den. Hvis der er flere målestreger parallelt, er de ofte forskudt for at undgå sammenblanding.

Referencepunkter er markeret med en cirkel eller et kryds i enden af en streg. De viser, hvor målingen starter – ofte fra en kant eller en samling. Det er vigtigt at forstå, hvad referencepunktet er, for at placere emner korrekt.

Symboler som 'Ø' betyder diameter, 'R' betyder radius, og '□' betyder firkantet hul. Lær de mest almindelige symboler, så du ikke misfortolker tegningen.